Når det kommer til stykket, vil de fleste gerne bruge færrest muligt penge, hvis de kan få den samme kvalitet. Samtidig er det mere og mere populært at tænke på miljøet, når man forbruger, og det er blevet en mærkesag for mange. Her kommer nogle bud på, hvordan man kan klare begge dele.
Du har måske læst en masse artikler om det, og TV’et kører tit med udsendelser om, hvor nemt det er at spare penge på forbruget, samtidig med at du skåner miljøet og undgår forurening. Hvis du endelig har bestemt dig for, at du vil gøre noget ved det, så bør du sætte dig godt ind i sagerne. Der findes nemlig mange muligheder, som kan tilpasses dine behov og din situation.
Alternativ lyskilde
Lyset er et af de steder, hvor du kan gøre en forskel. En af de mest moderne løsninger er brugen af LED Strips, som fås med mange forskellige funktioner. Disse strips er en masse små LED-pærer, som kan sættes op stort set, hvor det ønskes. Her får du mulighed for at lave dæmpet lys, som tilpasser sig stemningen i rummet eller dagslyset udenfor. Du kan også få specielle farver, som giver en anden atmosfære i rummet.
LED strips giver mange nye muligheder i og omkring hjemmet. Der er nemlig ofte indbyggede funktioner, som gavner forskellige processer i hverdagen. Nogle LED strips giver et større energiniveau i vintermånederne. Andre kan give en form for hyggebelysning, der hvor du sover. Der findes også lamper, som kan hjælpe til, hvis dine børn er meget kræsne.
LED strips fås både til indendørs og udendørs brug, og en af udbyderne er LEDstrips.dk, hvor du kan læse mere om mulighederne, ligesom du kan undersøge markedet og sammenligne priser.
Spis mindre kød
Det er næppe en hemmelighed for mange, at kød er en stor pengerøver, og det er her, rigtig meget af madbudgettet ryger hen. Samtidig er det faktisk også en stor synder, når det kommer til miljøet, da mange dyr til slagtning udleder store mængder af Co2. Vil du gerne gøre noget miljørigtigt, kan du derfor overveje, om du skal skære lidt ned for animalske varer og i særdeleshed kødet. Vil du stadig gerne have dine proteiner, så har du rigeligt muligheder for at hente dem andre steder. Kikærter, bønner og æg er bare nogle af de muligheder du har, hvis du vil erstatte proteinindholdet fra de røde bøffer.
En god måde at skære ned på kødet er ved at lave de samme retter, men hvor du erstatter dele af kødet med andre ting. Det kunne være lasagnen, hvor du bruger den halve mængde kød de første gange – og måske endda prøver at lave den helt uden kød på et tidspunkt. Det samme gælder kødsauce, hvor du kan bruge gulerødder, bønner og pastinak til at opveje noget af kødet.
Sluk for varmen
Det er aldrig sjovt, når elregningen dumper ind ad døren, og den er langt højere end forventet. Varmen fra dine radiatorer er med høj sandsynlighed en af de ting, som koster kroner. Tænk derfor over, om du kan slukke for varmen i perioder, hvor den slet ikke er nødvendig. I de varme måneder er det ofte overflødigt at skrue op for temperaturen, og forlader du hjemmet i mange timer ad gangen, så er der også meget at hente ved at slukke eller skrue ned imens.
Er du typen, der elsker at lufte ud, så bør du helt afgjort slukke for varmen imens, da det smadrer energiforbruget i vejret til ingen verdens nytte, når radiatoren kører, samtidig med at du lukker alt varmen ud.
Sluk for stikkontakten
Mobil-opladeren sidder i stikket, kaffemaskinen er stadig tændt, og computeren sidder konstant i stikket. Det er nogle af de ting, som ikke bruger alverdens strøm hver for sig, men som løber op i længden. Vil du gerne yde en indsats for at skrue ned for strømforbruget, så er det her en god mulighed for at gå forrest. Brug to minutter før du går ud af døren, hvor du gennemgår hjemmet for stikkontakter, som kan tages ud eller slukkes. Det er en meget lille indsats, og det letter både samvittigheden, pengepungen og miljøet.
Udnyt forbruget bedst muligt
Det lyder måske lidt skørt, men du kan sagtens udnytte, når du alligevel har gang i forskellige apparater. Den klassiske er selvfølgelig, at du fylder opvaskemaskinen helt, før du starter den, at du kun koger det vand i elkedlen, du skal bruge, og at du fylder skraldeposen helt op, før du skifter den. Der er dog også andre muligheder for at udnytte dit forbrug:
- Brug varmen fra ovnen. Hvis du skal have tilbehør varmet i ovnen, så overvej, om du kan lave alt maden her, så du undgår at tænde for alt for mange forskellige strømkilder.
- Brug resterne fra det kogende vand. Når du koger vand til en enkelt kop kaffe, og du kommer til at hælde lidt for meget i, så brug resten til noget fornuftigt. Det kunne fx være til at vaske op eller sætte et fad i blød. Det samme gælder desuden, når du hælder vandet fra pasta, ris eller kartofler. Udnyt det kogende vand.
- Tø kødet op i køleskabet. Hvis du tager kød ud af fryseren, og det først skal spises næste dag, så læg det i køleskabet. Det holder temperaturen nede, og køleskabet undgår derfor at bruge samme mængde strøm på at holde de andre varer kolde.
Tænk det ind i hverdagen
Uanset hvordan du vælger at beskytte miljø og pengepung, så er det vigtigste, at det bliver en naturlig proces. I starten vil det være nødvendigt, at du husker dig selv på, at du skal gøre tingene, så de sætter sig på rygraden. Herefter skulle det meget gerne blive en naturlig ting for dig, at du slukker lyset, skruer ned for varmen eller genbruger det varme vand. En god idé kan være, at du sætter små sedler op, som husker dig på tingene. Det kan være en sjov lille reminder som en smiley eller et enkelt ord, som giver dig en positiv energi og lyst til at huske på det.