Find den helt rigtige boligadvokat

Find den helt rigtige boligadvokat

Hvad laver en boligadvokat egentlig? Mange stiller sig selv det spørgsmål, når de skal i gang med at købe eller sælge en bolig. Det kan virke som banaliteter, man kan selv kunne have ordnet, men en boligadvokat varetager faktisk rigtig mange interesser og ordner ting for dig, som du selv gerne vil være fri for. Læs meget mere her.

Det kan sagtens være et svært valg, når man skal vælge sin boligadvokat. Det kan dog godt have stor betydning for resultatet af et salg eller køb, i relation til hvem man har valgt til at yde juridisk bistand undervejs. Når du vælger din boligadvokat, er der flere ting, du bør være opmærksom på. Du skal nemlig både kunne få hjælp til at udføre handlen og til at få den bedst mulige aftale.

Du kan finde et eksempel på en boligadvokat i Aarhus, som varetager alle dine interesser, ved at klikke her.

Der findes nemlig mange eksempler på, at en boligadvokat har udført et minimalt stykke arbejde, og at modparten derfor har fået en meget favorabel aftale. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, hvis din boligadvokat ikke går ind i forhandlingen om priser og forpligtelser for dig, og det bør du være meget opmærksom på.

Generelt om en boligadvokat

Når man uddanner sig til advokat, stifter man automatisk bekendtskab med regler og love inden for bolig – både ift. køb og salg. Det er dog et område, hvor reglerne ændres rigtig meget på kort tid, og hvis man ikke arbejder med det, vil man hurtigt miste følingen med emnet. Det er derfor vigtigt at vælge en advokat, som beskæftiger sig med det til dagligt.

Der findes heldigvis rigtig mange deciderede boligadvokater. Disse har selvfølgelig uddannet sig indenfor området, hvor de har specialiseret sig i netop boligregler og love. Det giver en stor tryghed at vide, at din boligadvokat er på hjemmebane, når du ikke selv er det.

Hvis du normalvis gør brug af en familieadvokat, er det sjældent et klogt valg i sager, som omhandler boligen. Du skal nemlig lede efter en advokat, der lynhurtigt kan kigge på dine problemstillinger, læse dine ting igennem og slå ned på fejl, hvor du kan risikere at blive nydt eller vildledt.

Der findes en del rådgivningsfirmaer, som tilbyder at hjælpe dig med et køb eller salg. Det betyder, at de hjælper dig med det tunge papirarbejde, men du får til gengæld ikke den rigtige rådgivning undervejs i processen. Det betyder desværre også, at der sjældent er meget hjælp at hente, hvis du pludselig løber ind i problemer undervejs.

Det er en smule billigere at vælge denne løsning, men kun på den korte bane. Med en god boligadvokat, vil du nemlig oftest kunne få en bedre købs- eller salgspris, og du vil faktisk ende med at spare penge på at vælge en rigtig boligadvokat til dit anliggende.

 

Forskellige typer arbejdsopgaver

En boligadvokats arbejde er knap så ensformigt, som nogle måske tror. Der er nemlig meget mere i det end det føromtalte papirarbejde. Boligadvokatens fornemmeste opgave er nemlig at lede dig gennem dit valg, så du bliver klædt bedst muligt på, uanset hvad du vælger. Boligadvokaten kan blandt andet lave følgende opgaver.

Papirnusseri

Når du skal købe og sælge, vil der være en stor bunke af papirer, som skal udfyldes af begge parter, før en eventuel aftale kan blive bekræftet. Disse papirer er bestemt ikke altid så simple, som man kunne ønske, og det kræver derfor stor ekspertise at udforme og formulere dem 100 procent præcist.

Dette er en af boligadvokatens fornemmeste opgaver, og det er virkelig et område, hvor du ikke selv behøver at gøre ret meget. Du skal selvfølgelig fortælle advokaten om dine ønsker, men herefter tager han sig fuldstændig af denne del, og det eneste, du skal sørge for, er at gemme dine kopier af kontrakterne et sikkert sted.

Rådgivning før, under og efter
Lige så vigtigt er det, at din advokat tilbyder dig god rådgivning hele vejen i processen. Det starter allerede inden, processen er i gang, hvor du skal have råd til, hvordan du griber tingene an. Den største rådgivning foregår nok under selve købet, hvor der er rigtig mange spørgsmål, som pludselig kan dukke op. Efter handlen vil der formentlig også komme nogle ting, hvor du kan få brug for et klart svar, og også her skal din boligadvokat stå klar til at hjælpe dig.

Sikkert forløb
Det er selvfølgelig også en rigtig vigtig opgave, at advokaten får dig til at føle dig sikker under hele forløbet. Det er en arbejdsopgave, som egentlig ikke er skrevet i din faktura, men som er noget af det vigtigste. Der skal være en gensidig respekt mellem dig og din boligadvokat, og du skal føle, at advokaten lytter til dine behov.

Det er vigtigt, at du vælger en advokat, som ikke taler hen over hovedet på dig, fordi han kender mere til emnet end dig. Du skal føle dig overbevist om, at advokaten vil dig og dine interesser det bedste hele tiden, og derfor skal du føle dig tilpas.

Hvordan vælger jeg?

Der er mange gode boligadvokater, og det kan være lidt et cirkus at finde ud af, hvem man skal vælge. Der er nogle grundlæggende ting, du kan kigge på, når du skal træffe dit valg:

  • Hvor stor erfaring har advokaten og firmaet indenfor boligområdet? Har den enkelte advokat tidligere arbejdet med lignende sager, og hvordan er det forløbet?
  • Kender advokaten til området, hvor du befinder dig? Der kan være forskel på, om du befinder dig i en storby, eller om du har et hus på landet. Advokaterne har typisk størst ekspertise indenfor et bestemt område, og du kan godt tillade dig at være kræsen for at finde den rette.

Gratis samtale

Stort set alle advokatfirmaer tilbyder mulighed for en gratis indledende samtale. Her kan du fortælle om din situation, og du kan mærke efter, om følelsen er god ved at benytte denne advokat. Det er også til denne samtale, hvor advokaten hurtigt kan give dig svar på, hvordan han ser dine muligheder for eventuelle økonomiske gevinster.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *