Internettet baner vejen for en ny generation af advokater

Internettet baner vejen for en ny generation af advokater

Når du tænker på advokater – danske som i resten af verden – tænker du næppe innovation, teknik og nye produkter.

Men en ny generation af advokater er lige nu på vej i Danmark, og de bruger internettet til at skaffe deres klienter.

Tidligere (og stadig i høj grad i dag) har virksomheder såvel som private fundet deres advokater ved hjælp af deres personlige netværk og anbefalinger. I dag er det dog muligt at søge efter en boligadvokat, selskabsstiftelse, varemærkeregistrering eller noget helt fjerde og finde en billig og af alle anbefalet advokat.

I stedet for at spørge en enkelt ven eller to, kan du se på Trustpilot, Facebook og Google My Business om alle andre også anbefaler den pågældende advokat.

Vi stoler på anmeldelser

Online anmeldelser kan du finde både når du skal finde en ny vaskemaskine, en bil – og en advokat.

Se bare hvis du søger efter ansættelsesretsadvokaten Lise Moth her:

4 personer har anmeldt på Google My Businss; endnu flere på Facebook og endda et par stykker på Trustpilot.

Alt sammen bidrager til at skabe troværdighed hos de mulige klienter i firmaet.

Andre advokatfirmaer som NEMADVOKAT har lagt meget energi i Trustpilot og har samlet vel over 300 anmeldelser fra glade brugere. Det bruges aktivt i markedsføringen af advokatvirksomheden.

Nye produkter

Ikke alene tager advokaterne anmeldelser til sig. De lancerer også nye produkter for at imødekomme efterspørgslen hos klienterne.

Førnævnte ansættelsesretsadvokat har også oprettet produkter for at gøre det nemmere for virksomhederne at få advokatens rådgivning – uden at skrive eller samle telefonen op:

  • Personalejurabogen – en juridisk gennemgang af det ansættelsesretlige skrevet ikke for andre jurister, men arbejdsgivere
  • Opsigelsesguiden – en bog om opsigelse og bortvisning af medarbejdere til arbejdsgiver
  • Persondataforordningen – kommende guide til den nye persondataforordning, der træder i kraft i maj 2018

Tanken med produkterne er at skabe et alternativ til dem, der har behov for juridisk assistance og viden – men ikke er i målgruppen for de almindelige “2.000 kroner i timen og taxameteret er begyndt at tælle”-advokatfirmaer. De kan nu investere i en guide til en fjerdedel af prisen for en advokattime og selv tilegne sig de nødvendige færdigheder for at lave en simpel opsigelse, bortvisning – eller måske bare få en bedre forståelse for det ansættelsesretlige felt.

Udviklingen går stærkt

Ovenstående er blot enkelte eksempler i en lang række. Udviklingen går stærkt; særligt i Danmark, hvor nye advokater laver digitale produkter, vender op og ned på faktureringsmodeller og i det hele taget udfordrer den etablerede branche.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *