Sådan foregår et dødsboskifte

Sådan foregår et dødsboskifte

Sker der et dødsfald, vil de rette personer skulle have deres arv, hvis der er nogen. Arven er det, som skal afklares i forbindelse med dødsboskiftet, der foretages under skifterettens tilsyn. Sker der derfor et dødsfald, skal skifteretten have besked med det samme. Det kan enten være bedemanden eller familien, som sørger for dette.

Boet vil skulle gøres op, og der skal skiftes med arvingerne. Når man skifter et dødsbo, gør man boet op i penge og fordeler arven mellem arvingerne. Den myndighed der tager sig af dette, vil være skifteretten, som er en særlig afdeling af byretten.

Skifteretten indkalder typisk de efterladte til et møde, hvor der vil blive vejledt, og hvor skifteretten kan få et overblik over arvinger, samt de aktiver og passiver, den afdøde har efterladt. Skifteretten vil herefter indhente en attest fra Skat og kontrollere, om der foreligger et testamente i forbindelse med dødsboskiftet.

Ved et dødsfald vil den afdødes konto ”spærres” og samtlige ejendele skal blive i boet, indtil skifteretten har givet lov til at fjerne ting fra boet.

Banken er faktisk forpligtet til at spærre alle afdødes konti, så snart banken får besked om dødsfaldet. Hvis der er tale om en konto, som også tilhører efterlevende ægtefælle, eller som normalt har været ægteparrets budgetkonto eksempelvis, der løbende betaler de faste udgifter – kan der være behov for at gøre en undtagelse.

Dødsboskifte – den nemme løsning

Ved cirka halvdelen af de dødsfald, der finder sted, vil der ikke blive gennemført et egentligt bo skifte i juridisk forstand. Skifteretten vil ”udlevere” boet til de efterladte, som herefter får lov at dele aktiverne og passiverne mellem sig. Det kan ske enten ved et såkaldt bo udlæg eller ved at en eventuel enke ”hensidder i uskiftet bo”.

Et bo udlæg bruges, hvis der er færre midler end 42.000 kroner (tal for år 2016) i boet, efter at der er betalt for begravelse og andre udgifter til boets afslutning. Formen for dette skifte sker ved omkring en tredjedel af alle dødsfald i Danmark.

De værdier, der herefter måtte være til overs, vil ikke blive fordelt efter arveloven, hvilket kan være forkert. I stedet går alle aktiver og passiver til den, der modtager bo udlægget. Betingelsen er, at denne person forpligter sig til at ”ryddeliggøre boet”. Modtageren vil være den eller de personer, som skifteretten skønner er de nærmeste efterladte.

Juridisk set vil et bo udlæg derfor kunne sætte et eventuelt testamente helt ud af kraft. Tvangsarvinger som er afdødes børn og ægtefælle, vil heller ej have krav på at arve. Til gengæld har den, der får bo udlægget en pligt til at sørge for, at boet ryddes.

Er betingelserne for bo udlægget efter loven om skifte af dødsboer til stede, vil det ikke kunne skiftes på anden måde. Desuden skal der betales en retsafgift på 500 kroner.

Øvrige bo udlæg

Hvis der ikke er en efterlevende ægtefælle, men kun øvrige pårørende, kan de pårørende selv anmode om bo-udlæg med blanketten her. Det kan være rart at vide som øvrige pårørende, at man selv kan hjælpe til i forbindelse med et dødsboskifte.

Uskiftet bo

Der kan være mange udgifter ved et egentlig skifte, og derfor vil en efterlevende ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo. Sidder man i uskiftet bo, vil man i praksis fortsætte sin tilværelse som før. Derudover er en af betingelserne, at den efterlevende ikke har aftalt fuldstændigt særeje med den afdøde.

Den efterladte ægtefælle har desuden ret til at overtage hele fællesboet samt afdødes skilsmissesæreje uden at skifte med børnene. Man kan ligeledes ikke sidde i et uskiftet bo, hvis afdøde har fuldstændigt særeje. Heller ikke selvom den efterladte ægtefælle er insolvent. Der findes dog en blanket i dag, hvor man kan erklære over for skifteretten, at man er solvent.

Samtidig vil den efterladte ægtefælle overtage afdødes gæld samt indtræde i afdødes skattemæssige stilling, hvis vedkommende sidder i ”uskiftet bo”. Det er derfor vigtigt, at man får undersøgt afdødes gæld først, herunder pante- og kautionsforhold, inden man beslutter sig helt for et uskiftet bo.

Holder den efterlevende ægtefælle en ”forbrugsfest” eller på andre måder forringer arven i det uskiftede bo markant, vil arvingerne kunne bede skifteretten om hjælp til at fremtvinge et skifte. Det samme er gældende, hvis den efterlevende vil giftes igen. Her vil den efterlevende skulle skifte med arvingerne.

Privat skifte

Hvis ingen af de overnævnte typer af bo behandling kan komme på tale efter afdøde, skal der ske et egentligt dødsboskifte. Arvingerne vælger her enten mellem et privat skifte eller et offentligt skifte.

Et almindeligt privat skifte sigter mod at afvikle afdødes ejendele, samt betale vedkommendes eventuelle gæld. Formuen fordeles mellem arvingerne efter lovens bestemmelser eller dét, afdøde har bestemt i et testamente.

Et privatskifte i dag forudsætter enighed mellem arvingerne om, hvad der skal ske med boets aktiver, ligesom det samtidig forudsætter en vis tillid og samarbejdsvilje iblandt arvingerne.

Der skal ikke mere til, end hvis blot én af arvingerne under et privat skifte beder om det, kan skifteretten finde en autoriseret bobestyrer, der herefter vil gøre boet op efter reglerne i arveloven og lov om behandling af dødsboer i forbindelse med et dødsboskifte.

Offentligt skifte

Ønskes boet behandlet som et offentligt skifte, vil det være skifterettens opgave at udpege en autoriseret bobestyrer til at stå for boets behandling. Bobestyreren træffer herefter de nødvendige beslutninger i dødsboet. En bobestyrer er en advokat med en særlig autoritet, hvoraf bobestyrerens honorar dækkes før alle andre udgifter.

Bobestyreren kan indhente relevante oplysninger fra Skat for at sikre, at alle oplysninger om aktiver og passiver er tilstede, og at formuemassen er intakt. Bobestyreren vil også have til opgave at sikre, at der sker en korrekt værdisætning af aktiverne, samt at arven dermed bliver fordelt rigtigt efter arveloven og afdødes testamente.

Omkostningerne til en bobestyrer vil blive medregnet i boopgørelsen og trækkes fra, før boafgiften beregnes. Advokater kan frit fastsætte salæret for arbejdet forbundet med dødsbobehandlingen ud fra forskellige parametre, som sagens omfang, værdierne i dødsboet og tidsforbrug i forbindelse med et dødsboskifte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.