Italienernes nej til en række økonomiske- og poliske reformer ved folkeafstemningen i søndags, har rystet det politiske establishment i EU og mange frygter nu, at den italienske uro kan brede sig til andre lande i EU og Europa. I værste fald er Italien på vej til at stemme sig ud af Eurozonen, hvilket vil svække europæisk økonomi markant. Samtidig er der optræk til økonomiske og politiske kriser i både Frankrig og muligvis Storbritannien.
Italienerne sagde ’NO’ – Matteo Renzi er fortid
De italienske vælgere gik i søndags til stemmeurnerne for at tage stilling til en større reformpakke af det økonomiske- og politiske system i Italien, fremsat af den venstreorienterede premierminister Matteo Renzi. Renzis reformpakke forslog blandt andet at skære ned på statens størrelse ved at halvere antallet af medlemmer i det ene kammer af det italienske parliament, der i dag har over 1000 medlemmer, hvilket er et af det højeste antal i verden – især når man ser på hvor mange parlamentariker der vælges per indbygger i et vestligt land. Til sammenligning har USA blot lidt mere end 500 medlemmer i deres kongres’ to kamre, selvom der kun er fem gange så mange amerikanere som italienere.
Op til valget havde analysebureauerne vist dødt løb imellem ja og nej-sigere, men efter de første exit-poles blev offentliggjort var det tydeligt, at italienerne ikke skulle nyde noget af Renzis reformer. Således svarede knap 60% af de adspurgte Nej til Renzis reformer, hvilket er et af de mest åbenlyse resultater af en folkeafstemning i EU i mange år. Efterfølgende har den italienske premierminister erklæret, at han vil trække sig fra sin post og lade nye kræfter komme til og netop dette har skabt uro i EU, da mange frygter at Matteo Renzis rival, Pepe Drillo, vil komme til magten.
Italiens problemer kan blive hele EU’s problemer
Pepe Drillo er leder af den såkaldte femstjerne bevægelse, der ønsker at trække landet i en markant anden retning end Renzi. Blandt andet ønsker Drillo en folkeafstemning om Italiens medlemskab af Euroen, hvilket mange frygter kan blive begyndelsen til enden for både Euroen og ikke mindst EU efter BREXIT tidligere i år. Italien er i dag den fjerdestørste økonomi i EU og den tredjestørste inden for Eurozonen, men på trods af dette, så har landet igennem mange år kæmpet med store økonomiske problemer, herunder store underskud på de offentlige finanser, stor korruption, høj arbejdsløshed og ikke mindst en stor offentlig gæld, der udgør mere end 130% af BNP.
Derudover har Italien i mange år kæmpet med en stigende korruption og ikke mindst stigende økonomisk ulighed, hvilket flere gange har ført til protester fra både Sicilien i syd og Milano i nord om, at landet må deles op på ny og dermed har den italienske støvle været tæt på at knække flere gange siden finanskrisen brød ud.
Foruden en udmeldelse af Euroen frygter mange eksperter også, at Drillo vil sætte en stopper for enhver økonomisk reform i landet, hvilket næppe vil forbedre den aktuelle situation og lige nu er det italienske banksystem i forvejen hårdt presset af manglende kapital. Italiens kronisk dårlige økonomi blev yderlige forværret efter finanskrisen efter, at landet havde mange udstående lån, særligt på boligmarkedet, hvilket udløste en bolig- og finanskrise i landet i samme stil som mange andre europæiske lande, herunder i Danmark.
Også en risiko for danske virksomheder
Selvom udfaldet af den politiske uro i Italien stadig er uvis, så er der stadig en overhængende fare for, at den italienske politiske krise kan udvikle sig til en ny finanskrise, hvis Italien på et tidspunkt melder sig ud af Eurosamarbejdet, og vender tilbage til en ny valuta, eller endnu være, en gammel valuta og herefter foretager store devalueringer. Dette vil kunne svække den samlede købekraft i landet, samt få renterne på den enorme statsgæld til at stige, hvilket samlet set kan bidrage til en ny økonomisk krise, som også vil forplante sig til det italienske banksystem og ikke mindst boligmarked, og hvis dette sker, vil også danske virksomheder kunne blive ramt på eksporten.
Hos virksomheden laan-service.dk, der lever af at sammenligne lån i Danmark, er man ikke i tvivl om, at de nuværende politiske uroligheder i landet har potentiale til at sprede sig som ringe i vandet til resten af Europa.
”En ny bank eller boligkrise i et så stort land som Italien vil uden tvivl sprede sig til resten af Europa og særligt EU, når medlemslandenes økonomier er så tætforbundne som de er. På den korte bane vil det måske betyde endnu lavere renter herhjemme for danske boligejere, men det er næppe noget der luner, hvis det leder til et markant fald i eksporten, siger virksomhedens direktør.
Mørke skyer trækker sig sammen over EU
Det er heller ikke kun Italien som mange økonomer og politiske iagttagere holder øje med i disse tider. Udover Italien er fremtiden også usikker for både Frankrig, hvor mange frygter, at franskmændene til næste år vil vælge den franske utanationalist Marine Le Pen fra det højreorienterede parti Front National. I Frankrig går Marine Le Pen skridtet videre end Drillo i Italien. I modsætning til italienerne ønsker den franske præsidentkandidat at melde Frankrig ud af både Euroen og EU. Derudover ønsker hun at foretage en lang række nationaliseringer, hvilket vil kunne forværre vækstpotentialet i EU’s tredje største økonomi.
Udover Frankrig er der også flere der frygter for den britiske økonomis fremtidsudsigter, da det stadig står uafklaret hen efter sommerens Brexit-afstemning under hvilke forudsætninger samhandelen imellem Storbritannien og EU kommer til at fortsætte i de kommende år. Derudover frygter mange at inflationen vil stige i Storbritannien inden for kort tid hvilket kan være med til at svække briternes købekraft, hvilket kan skade den økonomiske vækst i hele EU. I værste fald frygtes det, at tre forskellige økonomiske og politiske kriser kan ramme EU inden for kort tid, hvilket i mange eksperters øjne kaldes en såkaldt ’perfekt storm’, da tre af Europas og indtil videre EU’s økonomier, kan komme til at stå med hver sin selvskabte økonomiske krise, hvilket vil komme til at smitte af på resten af EU.