Sådan finder du de bedste rejsepriser

Sådan finder du de bedste rejsepriser

Der er ikke noget som en rejse til et nyt, spændende sted ude i verden, der kan bringe inspiration og fornyet energi til hverdagen. Men det kan også lynhurtigt blive en meget dyr fornøjelse at rejse, hvis man ikke har de rette værktøjer og tips til at gøre rejsen billig.

Billige rejser behøver ikke nødvendigvis at være af dårlig kvalitet, og lige når det kommer til at rejse er det vigtigt at huske på, at selvom du ikke bor på det allerfedeste hotel på din destination, så er du stadig i samme by som dem, der har givet en hel månedsløn for overnatning – og du står altså med præcis de samme forudsætninger for at opleve den by, du er rejst til.

Rejsebranchen er også kæmpestor, og derfor er der enormt meget konkurrence på rejsepriser, hvilket du klart bør udnytte til din egen fordel, så du kan spare penge, når du rejser – på den måde bliver der på sigt også råd til ekstra rejser, som du kan nyde godt af!

Sådan finder du billige flybilletter

Hvis du gerne vil på en rejse til et andet land, så er det altid klart hurtigst for dig at flyve dertil, så du kan bruge så lidt tid på selve transporten som overhovedet muligt, og dermed have meget mere tid på din destination.

Og her er du heldig – flypriserne i Europa er generelt set faldet drastisk i løbet af årene, og det har aldrig været billigere at rejse, end det er i dag! Europa har en masse lavprisflyselskaber, der ligger i kæmpe priskrig for at sikre sig at kunderne vælger dem over konkurrenten, og det kan du udnytte som rejsende.

Men det er ikke kun flypriserne inden for Europas grænser, der er billige, priskrigen har nemlig rykket sig, og nu er der også mange billige flyvninger over Atlanterhavet, så du kan komme billigt til USA.

For at finde de billigste flybilletter, er det en god idé at bruge en side, der kan sammenligne de mange forskellige flyselskabers billetpriser, så du selv slipper for at sidde og undersøge de mange forskellige flyselskabers hjemmesider.

Med rejsepriser.dk kan du søge live på en hel masse forskellige flyselskabers hjemmesider med bare et enkelt klik. Siden er smart, fordi den viser dig de forskellige priser hos alle flyselskaberne, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik og vælge de afgange, der passer bedst ind i din kalender.

På siden kan du også søge på en masse forskellige destinationer, så du kan se, hvor det er billigst at rejse hen, hvis du ikke er fastlåst på én specifik destination, men er åben over for at prøve noget forskelligt.

Du kan også se en lavpriskalender, der giver dig et visuelt overblik over, hvornår det er billigst at rejse til din ønskede destination. Dette er smart, hvis du er fleksibel og ikke har nogle faste uger, hvor du skal holde din ferie.

Som en tommelfingerregel er det også en god idé at vente med at søge efter flybilletter til efter weekenden. I weekenden er der mange, der søger efter flybilletter, og det får priserne til at stige, da efterspørgslen er høj. Så vent gerne til en dag som f.eks. tirsdag med at søge, der siges det, er at flybilletterne normalt er billigst.

Det samme gør sig gældende, når det kommer til selve rejsedagene. Generelt set vælger de fleste at flyve i weekenden, og derfor er det oftest også de dyreste afgange. Så hvis du har mulighed for det, er der penge at spare ved at flyve på en almindelig hverdag.

Du kan altid se en nem og overskuelig oversigt over de billigste dage at flyve på, ved at tjekke rejsepriser.dk.

Nederst på siden kan du også suge lidt inspiration til dig, for her kan du se de billige flybilletter til de mange spændende destinationer, som de andre besøgende på hjemmesiden har søgt frem. Her kan du hente inspiration til din næste ferie!

Det skal du huske, når du leder efter rejsepriser

Men det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er flybilletterne alene, der udgør den samlede rejses pris – du skal naturligvis også overveje, hvor meget leveomkostningerne og overnatning på de forskellige destinationer koster, og på den måde regne den samlede pris ud, inden du vælger.

For eksempel kan det godt være, at det er billigst at flyve til London, men London er også en væsentligt dyrere by end eksempelvis alle byer i Spanien, som er kendt for deres lave leveomkostninger sammenlignet med mange andre steder i Europa.

Asien er også generelt set en billig rejsedestination, hvor du kan få gode hoteller og lækker mad væsentligt billigere, end du kan i eksempelvis USA. Så bare fordi flybilletterne til Asien er billigere end til USA, så er det ikke sikkert, at den samlede pris for rejsen afhænger af det, så derfor er det meget vigtigt, at du laver din research ordentligt, før du booker din rejse.

En anden ting, der er vigtig at tjekke, når du prøver at finde de samlede rejsepriser for din valgte destination, er transportpriser til og fra lufthavnen i den by, du lander i.

Der er visse byer rundt omkring i verden, hvor lufthavnen ligger rigtig godt for selve byen – tjek bare Lissabon i Portugal, hvor lufthavnen nærmest ligger lige i centrum af byen – men der er desværre også byer, der ligger mange kilometer fra lufthavnen, og her kan det være dyrt at få transport ind til byen, hvor du ønsker at bruge din ferie.

Der er altså rigtig meget at holde styr på, når du leder efter billige rejsepriser, men med de rigtige værktøjer, kan du finde en rigtig god og billig rejse, som kan give dig præcis det afbræk fra hverdagen, som du har brug for.


Det vigtigste er, at du får en god tur og oplever en hel masse spændende, når du er af sted på din rejse – og det kan du kun selv vurdere. Så skynd dig at søge efter de bedste og billigste flybilletter og find ud af, hvor den næste ferie går hen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.