Gulvvaskemaskiner øger effektiviteten ved erhvervsrengøring markant

Gulvvaskemaskiner øger effektiviteten ved erhvervsrengøring markant

Pæne og rene lokaler et en “must” for virksomheder, som løbende har kundebesøg, og som samtidig gerne vil sikre deres medarbejdere et godt indeklima. Desværre er det et udbredt fænomen, at danske virksomheder langt fra benytter de mest idéelle rengøringsteknikker, når der gøres rent. Dette betyder at selve rengøringen bliver langt dyrere, end hvis de korrekte redskaber og teknikker havde været benyttet.

Medarbejdertimer udgør hovedomkostningen ved rengøring

Uanset om man som virksomhed vælger at ansætte sit rengøringspersonel selv, eller om opgaven outsources, bør man nøje tænke over hvordan der gøres rent. Her begår mange den fejl, at tænke at “rengøring er bare rengøring”, og at medarbejderne da blot selv kan tænke sig til, hvad og hvordan der skal gøres rent. Problemet er blot, at der er stor forskel på hvordan mange danskere gør rent derhjemme, og hvordan man bedst muligt kan rengøre i erhvervsmæssig sammenhæng.

Det helt store problem her, er at timerne som man bruger derhjemme ikke skal aflønnes. Derved spiller det sjældent den store rolle, om man bruger 20-30% tid fra eller til, på at løse en opgave. I erhvervsmæssig sammenhæng, er det dog langt fra ligegyldigt, hvor effektiv man som medarbejder er. Læg dertil at de rengøringsteknikker som man bruger i hjemmet, ofte er kendetegnet ved ikke at være optimale når større arealer skal rengøres.

Med en timeløn for en rengøringsassistent på 130,- kroner, er det ikke unormalt at man med sociale udgifter, feriepenge og medarbejderforsikring ender med at have en samlet lønudgift til en egenansat medarbejder på 200,- kroner i timen, svarende til 30.000 om måneden. En optimering af rengøringsprocesserne i en virksomhed, kan ofte føre til tidsbesparelser på mindst 25%. På årsbasis vil man med en fuldtidsansat medarbejder, kunne spare hvad der svarer til 90.000 kroner.

Kigger vi på regnestykket ved outsourcet rengøring, er der ligeledes meget at spare. Betaler en virksomhed eksempelvis 250,- ekskl. moms for 20 timers rengøring ugentligt, svarer dette til en udgift på 20.000 pr. måned. Med selvsamme forbedring i effektiviteten, vil man som virksomhed, således kunne spare 60.000,- plus moms årligt.

Kigger man på de samlede omkostninger ved rengøring, vil man derfor hurtigt se, at medarbejdertimer udgør langt hovedparten af omkostningerne ved rengøring. Dermed er det sund fornuft, at investere en anelse ekstra i gode rengøringsrekvisitter, som til gengæld kan betyde store besparelser i medarbejdernes tidsforbrug.

Mange muligheder for “smart rengøring”

Der findes en lang række af forskellige rengøringsrekvisitter som man kan tage i brug, med henblik på at foretage en smartere rengøring. Dette omfatter eksempelvis:

  • Brug af microfiberklude frem for klude af alm. fibre eller bomuld
  • Brug af rygstøvsugere uden ledning
  • Brug af særlige inventarmopper til rengøring af borde og inventar, frem for manuel rengøring med klude
  • Brug af vaskbare tørmopper eller alternativt hygiejnemopper, frem for manuel støvsugning
  • Brug af kvalitetskemi med en bedre rengøringseffekt end no-name kemi

Sidst men ikke mindst ligger der en stor gevinst i at gøre brug af rengøringsmaskiner, hvilket uddybes nærmere i de efterfølgende afsnit.

Ekspert: Gulvvaskemaskiner er uundværlige til erhvervsrengøring

Hos rengøringsgrossisten HUMA.dk ApS, har man stor erfaring med at hjælpe danske virksomheder til en mere effektiv rengøring. Og her fremhæver produktspecialist Emil Blücher, at særligt én enkelt rekvisit, er overset blandt såvel mindre rengøringsselskaber som virksomheder som selv står for deres rengøring.

“Manuel gulvvask af større gulvarealer er noget som tager rigtig meget tid. Der er derfor rigtig god økonomi i at benytte gulvvaskemaskiner, hvis man har store gulvarealer der skal rengøres.”

For mange virksomheder, kan det virke voldsomt at skulle investere et større beløb up front i en gulvvaskemaskine. Muligheden for at lease gulvvaskemaskiner, har dog gjort at det er blevet overkommeligt for langt flere virksomheder, at få adgang til en gulvvasker til deres rengøring.

I HUMA har vi gulvvaskemaskiner som kan leases helt ned til 1000,- kroner om måneden. Kan man derfor blot spare ganske få mandetimer om ugen, er maskinen tjent hjem.” udtaler Emil Blücher.

Sådan finder du den rette maskine

Når man skal finde den rette gulvvaskemaskine, er der en del forskellige ting som man skal kigge på. Først og fremmest bør man se på arbejdsbredden, da denne afgør, hvor hurtigt at man kan vaske gulvet. En gulvvaskemaskine med en stor arbejdsbredde, vil derfor alt andet lige hurtigere kunne vaske et stort gulvareal, end en maskine med lille arbejdsbredde.

Omvendt skal der naturligvis også være plads til, at man kan komme rundt med gulvvaskemaskinen. Små gulvvaskere er således ofte lettere at manøvrere rundt med, sammenlignet med større maskiner. Desuden er der også den logiske sammenhæng, at store gulvvaskemaskiner, ofte er dyrere end de mindre gulvvaskemaskiner.

Når man har styr på arbejdsbredden, bør man kigge på om man skal bruge en gulvvaskemaskine med diskbørste eller radialbørste. Diskbørsten er en aflang børstetype, som lidt ligner en pølse. Diskbørsten derimod, er en rund børstetype som i stedet for at rotere horisontalt roterer vertikalt. Ofte vil gulvvaskemaskiner med disc-børste, være mest velegnet på ujævne gulvflader, mens radialbørsten vil være mest effektiv på helt plane overflader.

Herefter bør man se på børstens hårdhed, alt efter hvilken gulvtype som der er tale om. Køber du en maskine fra Kärcher, vil der medfølge en rød børste ved køb. Den røde børste er Kärcher’s standardbørste, som kan anvendes på langt de fleste gulvtyper. Er dit gulv dog særlig sensitivt, eller omvendt særligt hårdt, kan det komme på tale at udskifte standardbørsten med en anden børste.

Sidst men ikke mindst er det ikke uden betydning, hvilken kemi som man benytter sammen med sin gulvvaskemaskine. Den rette rengøringseffekt og det pæneste slutresultat, afhænger nemlig i høj grad, af at der bruges den korrekte type sæbe. Eksempelvis vil det kræve et helt andet kemiprodukt, at rengøre et industigulv for fedt og olie, end at rengøre et trægulv som kun bliver lettere snavset. Husk også, at det er vigtigt at doseringsforholdene overholdes. For lidt kemi vil betyde at rengøringseffekten ikke er tilstrækkelig, mens for meget kemi, kan betyde at der opbygges for meget sæbe på gulvet, hvilket kan få gulvet til at se fedtet og trist ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.