Driver du en butik på nettet, eller overvejer du at kaste dig ud i salg af varer/serviceydelser online? Så er denne guide som skabt til dig. Vi vil her i forsøge at belyse, hvordan du undgår at spilde markedsføringsbudgettet – eller i hvert fald øge chancen for, at du fået et endnu mere positivt afkast af hver kr/øre, du smider i din markedsføring. Hvem ønsker ikke at få endnu flere kr i kassen, end der spenderes?
Hvilken form for annoncering gør du brug af?
Indenfor online markedsføring-området findes der et hav af forskellige markedsførings typer. Eksempler på disse følger herunder:
- Facebook Annoncer
- Google AdWords Annoncer
- E-mail Markedsføring
- Bannerannoncering på diverse hjemmesider
Hver markedsføringsmetode har herudover undergenrer, hvor markedsføringen kan specificeres yderligere – med andre ord er det en kæmpe verden at bevæge sig indenfor.
Først og fremmest er det vigtigt at fastsætte, hvilke markedsføringsmetoder du ønsker at gøre brug af – og dernæst blive dygtig til disse. Selvom alle metoder er gode og vigtige at benytte, er det noget nær umuligt at være god til dem alle. Man gør dog smart i at benytte lidt af dem alle – hvordan det gøres, vil vi komme ind på senere.
Forskellen på bred annoncering og retargeting
Indenfor især Facebook-annoncer gøres der brug af termer såsom “Bred annoncering”, “Segmentering” og “retargeting”. Især ved sidstnævnte er der mulighed for at tjene de penge, som du ikke gjorde i den brede annoncering.
Retargeting er måden hvorpå du viser annoncer til de potentielle kunder, der allerede har besøgt din hjemmeside og måske endda et givent produkt. Med andre ord har den potentielle kunde allerede vist interesse for produktet, og er dermed længere i købs tragten, end en person der blot er inde på sin Facebook profil og kigge på vennernes feriebilleder, og her imellem får en annonce kastet i hovedet.
Du har helt sikkert set denne form for annoncering. Har du eksempelvis altid undret dig over, hvordan Zalando ved, hvilket tøj du har været inde og kigge på? Og har du altid undret dig over, hvorfor det sjovt nok altid er de støvler, du har kigget på, der annonceres på din Facebook væg? Det er fordi, at virksomheden anvender muligheden for remarketing. En utroligt spændende og givende annonceringsmulighed, som du bør gøre brug af!
Du bør som hovedregel altid have opsat en dynamiske remarketing annonce på Facebook. Denne udskiftes, som navnet antyder, alt efter hvilke produkter den enkelte besøgende har været inde og kigge på. Derfor skal denne annoncetype i princippet blot opsættes én gang, og kører dernæst og passer sig selv. Du kan naturligvis optimere annoncerne løbende, men behovet er langt mindre end ved almindelige brede annoncer.
En anden utrolig positiv ting ved remarketing annoncer er, at du samler de besøgende i din målgruppe fra alle markedsføringskanaler. Med andre ord vil du få folk med i din Facebook målgruppe uanset om de er kommet fra Google, E-mail eller Facebook!
Google tilbyder også remarketing annoncer
Selvom remarketing annoncer ofte kædes sammen med Facebook, så tilbyder Google faktisk også forskellige muligheder for at ramme tidligere besøgende. Det er en god idé at opsætte disse typer annoncer med det samme, så du ikke mister ét eneste potentielt salg fra den dag du starter din “brede annoncering”. Det vigtigste er, at du følger kunden til dørs og hele tiden minder dem om, at du eksisterer og stadig har den vare til salg, som vedkommende har vist interesse for. Remarketing-annoncer er bestemt ikke lig med salg, men alle statistikker viser, at det er de annoncer, der skaber den største ROAS (return on ad spend).
Hos virksomheden STYLED ApS, der sælger modetøj til mænd, gør de meget i remarketing – både på Facebook og Google. Her viser de lige præcis det tøj, som den besøgende har vist interesse for. En vigtig detalje er dog, at der naturligvis ikke vises remarketing annoncer til folk, der har konverteret indenfor X antal dage. Disse kunder har allerede lagt pengene i butikken, og behøver derfor ikke at blive mindet om det produkt, de netop har købt. Det er en utrolig vigtig detalje, man skal have styr på.
Derfor huskereglen: Husk at ekskluder den del af målgruppen, der har foretaget en konvertering indenfor de seneste X dage (gerne 7-14 dage afhængigt af produktet). Har du allerede købt dig et par nye jeans, bør du ikke få vist selvsamme jeans i en annonce dagen efter, hvor pakken er på vej til dig.