Disse ting skal du overveje, før du køber bolig

Disse ting skal du overveje, før du køber bolig

Er du ved at være klar til at købe din første bolig? Eller er du bare ved at skulle købe en større bolig? Lige meget hvor mange gange, du har købt bolig, så er det altid en stor beslutning, og der er rigtig mange ting, der skal falde på plads, før du er sikker på, at du har fundet den helt rette bolig.

I denne artikel vil vi set lidt nærmere på, hvad du skal være opmærksom på både før og imens du leder efter den nye drømmebolig – og også hvilke praktiske og juridiske elementer, du skal være klar over i den process, det er at købe en bolig.

 

Hvad har du råd til?

Når du og din eventuelle partner er nået til den erkendelse, at I ønsker at købe jeres egen bolig, er det vigtigt, at I allerførst sørger for at få styr på økonomien bag. Det er meget fristende at begynde at kigge på de mange forskellige boliger, der findes, så snart I har besluttet jer for, at I har lyst til at købe jeres egen, men det er også rigtig farligt at begynde at se på boliger, som I muligvis forelsker jer i.

Et rigtig godt tip er, at I først skal have styr på jeres økonomiske råderum, så I ikke ender med at forelske jer i en bolig, der er for dyr og som I derfor ikke kan gøre alvor i at købe.

Aftal et møde med jeres bank, hvor de kan gennemgå jeres muligheder med jer, så I bliver klar over, hvor mange penge I har at købe for. I beregningen er det også vigtig at være ærlige over for både jer selv men også jeres bankmand, så I får forklaret, hvor stramt I har mod på at sætte jer – for det afgør, hvor mange penge, I kan låne.

Hvis I ved, at det er vigtigt for jer, at I har et nogenlunde åbent budget, hvor der er råd til et par ferier om året, så skal I ikke sætte jer i en for dyr bolig, for det vil sætte en begrænsning på jeres feriebudget. Så vær ærlig over for banken, så I kan finde den perfekte størrelse for jeres lån, så I stadig kan leve det liv, I ønsker, når I er boligejere.

 

Tænk altid langsigtet

De fleste, der køber hus, gør det med det ønske, at de skal finde den helt perfekte bolig til dem, som de kan se sig selv bo i i rigtig mange år fremover.

Derfor er det vigtigt, at I har en idé om, hvad der kommer til at ske i fremtiden, før I går ud på boligjagt. Naturligvis kan ingen af os forudsige fremtiden helt nøjagtigt, men det er rigtig vigtigt, at I får talt om jeres fremtidsplaner og -drømme, inden I går på jagt.

Ønsker I at få en stor børneflok? Så skal I huske at have plads til dem i den bolig, I køber. Vil I gerne have nogle store schæferhunde? Så er det nok en god idé at kigge efter et hus fremfor en lille lejlighed osv.

Det virker måske helt basalt, men det er bare så uendeligt vigtigt, at I ved, hvad I får brug for i fremtiden, før I køber drømmehuset. For det er så ærgerligt at stå med for lidt plads lige pludselig, fordi man havde glemt at huske på fremtiden.

Så find en bolig, der kan rumme alle jeres fremtidsdrømme, så I har et hjem, der kan udvikle sig sammen med jer, i takt med at tiden går.

 

Hvor vigtig er beliggenheden for dig?

For de fleste af os, der ikke svømmer i penge, er det som regel virkeligheden, at vi skal gå på kompromis med enten beliggenhed eller størrelse, når vi skal købe bolig, og derfor er det rigtig vigtigt at afklare med hinanden, inden I går på jagt: hvor vigtigt er beliggenheden?

Nogle mennesker går ikke rigtig op i, hvor boligen ligger henne, så længe der er plads nok, men andre har nogle helt klare præferencer, når det kommer til beliggenheden, og den er derfor vigtigere end noget andet for dem.

Så hvor er du villig til at flytte hen? Det er igen vigtigt, at I er ærlige over for jer selv og hinanden, for det er ikke sjovt at ende i et område, man ikke bryder sig om at bo i, bare fordi man ikke fik tænkt det helt igennem. Hvis du er bymenneske og bruger byen rigtig meget, så er det måske ikke den bedste idé at flytte på landet.

 

Få professionel rådgivning

Ejendomsmægleren, der fremviser boligen, er sælgers mand, og det glemmer mange førstegangskøbere at tænke over. Han varetager derfor først og fremmest sælgers interesse, og derfor har du også behov for at finde en rådgiver, der kan være på din side igennem hele processen.

Der er nogle forskellige muligheder for at få professionel rådgivning, når det kommer til boligkøb.

En af mulighederne er at bruge en boligadvokat. De tiltræder som regel, når du har underskrevet en købsaftale med advokatforbehold. Herefter kommer boligadvokaten ind og gennemgår dokumenterne, der ligger til grund for aftalen, og giver derefter deres accept af aftalen.

En boligadvokat kan også rådgive dig om flere andre forbehold i forbindelse med dit boligkøb. En boligadvokat er advokat og stiller sig som garanti for, at alt er juridisk i orden.

En anden og meget interessant mulighed er at få en købsmægler. En købsmægler fungerer ligesom ejendomsmægleren, men er blot til for din skyld og for at rådgive dig i stedet. Du kan vælge at have købsmægleren med dig igennem hele processen, så du får gavn af deres unikke ekspertise, inden du overhovedet skriver under på et hus.

Samtidig kan købsmægleren også hjælpe dig med det juridiske, som en boligadvokat også kan. Du er stadig garanteret professionel rådgivning, men købsmægleren kan altså være med der, hvor en boligadvokat ikke kan.
Du kan læse meget mere om købsmægleren og få deres mange unikke råd til boligkøb ved at kigge på deres hjemmeside. Her er rigtig mange gode pointer med, som du kan nyde godt af, inden du skal kigge på og købe din bolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *