Dette indlæg er blevet opdateret d. 28 november 2017
Digitalisering og iværksætteri er virkeligt begyndt at tage fart – også i Danmark. Det har betydet, at mange brancher er kommet under angreb af start-ups, der alle har en ny vinkel på traditionelle brancher som oftest med teknologi og IT som en helt central del af deres forretning. Den seneste branche, der er kommet under angreb og har fået meget medie-årvågenhed er den finansielle industri, hvor mange nye start-ups udfordrer alt fra pengeoverførsler til generelle konti – også kendt som fintect (financial technology).
Den næste industri der er kommet under angreb fra innovation, teknologi og iværksættere er rådgivningsbranchen. Rådgivningsbranchen er traditionelt defineret ved, at bygge på viden og levering af denne. Rådgivningsbranchen er også blevet anklaget for manglende gennemsigtighed, når det kommer det deres priser, da denne ofte er timebaseret. Det betyder, at kunderne meget ofte har svært ved at gennemskue eller verificere tidsforbruget for en given rådgivningsopgave, og ofte må tage sig til takke med den faktura der nu engang bliver fremsendt.
Rådgivningbranchen er generelt kendetegnet ved høje timepriser (alt efter industrien), manglende fornyelse og udnyttelse af teknologi, hvilket er den moden og lukrativ for det, der med et meget moderne og populært udtryk kaldes disruption. Der er således en række rådgivningsbrancher, der er begyndt at se iværksættere, der bruger teknologi til at varetage opgaver, der før har været varetaget af rådgivere. Et at de tidligste og mest kendte eksempler er inden for bogføring, hvor der er kommet en række online bogføringssystemer frem. De fokuserer meget på brugervenlighed, så mindre erhvervsdrivende selv kan bruge systemet og behøver en traditionel bogholder.
Rådgivningsbrancher, der tidligere ikke har oplevet den samme udfordring, er i de senere år også kommet under angreb. Et af de nyeste eksempler er advokatbranchen, der er begyndt at komme under angreb fra iværksættere (der også bliver kaldt legaltech). I udlandet er dette fænomen meget udbredt, og legaltech er spået en stor fremtid, som opfølgeren på fintech.
Herhjemme er legaltech også så småt ved at vise sit ansigt ledt an af start-up virksomheden Legal Desk. Legal Desk har automatiseret mange af de mest almindelige advokatopgaver, såsom ægtepagt, testamente og selskabsstiftelser ved hjælp at IT-software. Stifterne bag Legal Desk har en baggrund som advokater, og har ved hjælp af software systematiseret deres viden ind i et digitalt produkt, der stille til rådighed for brugeren til en brøkdel af prisen for en advokat og når det passer brugeren.
Legal Desk har udviklet en intelligent formular, der stiller de samme spørgsmål, som en advokat ville stille sin klient. Formularen udvikler sig så i takt med de svar og inputs, som den modtager fra brugeren. På den måde bruges softwaren til at afdække de behov og ønsker som brugeren måtte have til et givent juridisk dokument. Når brugeren har udfyldt hele formularen – og på den måde blevet stillet alle de relevante spørgsmål – indsætter softwaren automatisk de afsnit og bestemmelser, der skal udgøre den konkrete juridiske aftale, der bliver leveret som pdf-fil med det samme. På den måde sikres det, at brugeren kun kan lave dokumenter, der er juridisk gyldige, da de ikke selv frit kan skrive i dem.
Brugerne modtager på denne måde al den nødvendige information og “rådgivning” igennem det digitale univers på Legal Desks hjemmeside. Det betyder, at du nu kan modtage juridisk rådgivning hjemme hos dig selv, når det passer dig. Hvis der skulle være spørgsmål eller andre behov, der ikke kan svares eller løses i det digitale univers, er der altid mulighed for at skrive eller ringe til Legal Desk og modtage svar på ens spørgsmål.
Det må forventes at rådgiverbranchen og vidensjob generelt vil opleve en omvæltning i de nærmeste år på linie med, hvad vi har set der er sket i industrien. Mere og mere standard rådgivning må altså forventes at blive digitaliseret og automatiseret, så det kan sælges som en vare, der kan tilgås 24 timer i døgnet. Den rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og chat vil kun gøre den teknologiske fremdrift stærkere og det må forventes, at flere rådgivningsopgaver inden for forskellige felter kommer til at blive automatiseret inden for de næste år.
Økonomisk eller finansiel rådgivning er et af de områder, hvor det forventes, at rådgivningen snart bliver overtaget af chatbotter, digitale produkter og kunstig intelligens. De første start-ups er allerede i gang med at udvikle løsninger til dette – både herhjemme og i udlandet. Det vil betyde, at du altid har din bankrådgiver med dig i lommen – også når du er i byen og bruger for mange penge i de tidlige morgentimer. Traditionelle bankforretninger er også allerede ved at blive afløst af automatiserede digitale processer, der alt sammen foregår igennem din telefon.
Læs også sagen om FKT Invest repræsenteret af Søren Ehlert.
Dette kan virke som dårlige nyheder i forhold til arbejdsløsheden i Danmark, men det behøver det ikke at være. På den korte bane kan det selvfølgelig betyde, at der er arbejdspladser inden for rådgivningsbrancher, der falder bort, hvilket vil medføre en lidt forhøjet arbejdsløshed. Det kan dog også betyde, at vi i Danmark kan udvikle digitale og teknologiske løsninger, der medvirke til at bringe jobs hjem, der i de sidste årtier er blevet outsourcet til lav-løns-lande såsom Indien, Kina og Østeuropa.
Det kræver dog, at der sættes fokus på de innovative og nyskabende kræfter i Danmark. Vi er så heldige, at have en kultur for at være kreative og nytænkende, hvilket også har medført et stærk og voksende iværksættermiljø i Danmark. Dette er desværre ikke nok, hvis vi i Danmark skal kunne konkurrerer med de andre iværksættermiljøer i Europa og USA. Det kræver, at der fra politisk side ikke bare bliver fokuseret mere på dette område, men også at der bliver allokeret de nødvendige ressourcer til at styrke innovation og iværksætteri i Danmark.
Der er allerede et stort behov for IT-specialister og dette behov vil kun vokse i fremtiden. Der er således også er behov for at kigge på optaget og indholdet af de tekniske uddannelser, der skal “fodre” det danske iværksættermiljø med iværksættere og medarbejdere. Herudover skal iværksætteri og innovation fylde mere i det danske uddannelsesforløb, så lønmodtagerjobs ikke behøver at være det åbenlyse valg for studerende.
