Aarhus er en dejlig by, og det er ikke for sjov, at byen kaldes Smilets By. Dog er byen meget dyr at bo i, og det kan være svært at få råd til at bo i Aarhus. Vil du gerne finde en lejebolig i Aarhus, giver vi dig her et par råd til, hvordan du kan komme til at bo billigt i Aarhus.
Søg lidt uden for centrum
Der er rigtig stor forskel i huslejen, selv hvis du bare kommer lidt ud for byen. Der er mange og gode transportmuligheder til og fra centrum, så vil du gerne kunne komme ind til centrum, skal du ikke være nervøs for det. Flere busruter kører hvert tiende minut. Aarhus Nord, Aarhus Vest, Viby og Aabyhøj er nogle af de områder, som kan nævnes, der ligger uden for Aarhus Centrum uden at være for langt væk. I disse områder kan du få en større lejlighed, end du kan i Aarhus C, tilmed med have til, for samme husleje som i centrum.
Flyt sammen med et par venner
Der er stor mangel på boliger i Aarhus, især er det svært at finde bolig lige omkring studiestart, hvor flere tusind studerende flytter til byen for at studere. En god måde at komme til at bo billigt, men godt og stort, er ved at gå sammen med en ven eller veninde, eller et par stykker, og finde en delevenlig lejlighed, hvor I kan bo sammen. På den måde kan du komme til at bo i en lækker lejlighed midt i centrum. Hvis I alle er studerende, kan I også få den højeste boligstøtte, som gør det endnu billigere for jer at bo centralt.
Udlej dit ekstra værelse
Har du et ekstra værelse i din lejlighed, som du ikke bruger, kan du med fordel leje det ud. Du kommer på den måde til at bo billigere, plus du gør en studerende rigtig glad ved at stille et værelse til rådighed. Kommer I godt ud af det sammen, kan det også give anledning til mange hyggelige stunder.
Husk at forbruget koster
Når du skal finde en lejlighed i Aarhus, kan det være nemt at komme til at kigge for meget på huslejen udelukkende. Det er vigtigt, at du også husker at kigge på, hvad forbruget koster. Både el, varme og vand koster hver måned, og det er en udgift, man måske ikke lige har talt med i beregningen af den faste månedlige husleje. Boligen kan altså hurtigt blive dyrere, end du har råd til, hvis du ikke har sørget for at undersøge omkostningerne ved forbrug. Samtidig kan en dyrere lejlighed have et billigere forbrug, da der er installeret nye og energivenlige hårde hvidevarer, end i de ældre lejligheder med en billigere husleje. Skal du finde en lejebolig i Aarhus, kan du følge dette link, hvor du kan tilpasse søgeresultaterne efter dine behov.