I hver fjerde husstand i Danmark bor der mindst én hund. Hunden er et meget populært kæledyr. Det er ikke uden grund, men det er heller ikke uden konsekvens. Når der er så mange hunde i landet, er der brug for nogle regler omkring det at have hund.
Hundeloven siger, hvilke regler der er for hundehold i landet. Den gælder for alle hunde, og den gælder for alle hundeejere. Der er en række regler, som skal overholdes, når man har hund. Nogle af dem gælder for bestemte racer, mens andre gælder for alle hunde.
Hundetegn
Hundetegn er et lovkrav. Din hund skal have et hundetegn på. Hvis den ikke har det, risikerer du en bøde. Bøden koster meget mere end et hundetegn, så det kan godt betale sig at investere i et.
Loven siger også, hvad der skal stå på dit hundetegn. Der skal nemlig stå ejerens navn og adresse. Hvis hunden er registreret som din, så skal dit navn og din adresse stå på hundetegnet.
Det er ikke et lovkrav, men en god idé også at skrive sit telefonnummer på hundetegnet. Som de fleste andre har du nok hele tiden din telefon i nærheden. Så hvis din hund bliver væk for dig, kan man kigge på dens hundetegn og ringe dig op.
Forsikring
Det er også et lovkrav, at du har en ansvarsforsikring på din hund. En ansvarsforsikring er en forsikring, der dækker skader, som din hund forvolder på andre eller andres ejendele.
Når du finder en ansvarsforsikring, skal du være opmærksom på, i hvilke situationer den dækker. Skal du gå til træning med din hund, bør du sikre dig, at forsikringen dækker i sådan en situation. Det gør alle hundeforsikringer nemlig ikke.
Det kan være, at du også gerne vil have en sygeforsikring på din hund. Det er ikke et lovkrav, men det kan give dig lidt ro i maven. Hvis din hund bliver syg, er der dækning på visse dele af behandlingen.
Et lovkrav og en fordel
Loven gælder for alle, og den skal du overholde. Det er ikke til diskussion. Så skal vi diskutere, om loven skal laves om. Men de to ovenstående punkter i hundeloven giver god mening. De er også en fordel for dig.
Bliver din hund væk for dig, kan et venligt menneske finde den hurtigt og ringe til dig. Ødelægger din hund noget meget dyrt, er det dækket af forsikringen. Så begge lovkrav er også en fordel for dig.