5 grunde til at jeg køber flere aktier i Facebook

5 grunde til at jeg køber flere aktier i Facebook

Hver måned tager jeg cirka 1/10 af min løn og investerer i aktier. Det svarer til 3.000 kroner (1/10 af min løn før skat).

Jeg køber aktier i en række forskellige virksomheder for at minimere min risiko. En af de aktier jeg dog har planer om at gå ”tungt” ind i er Facebook.

Det har jeg planer om på trods af, at jeg kommer ind efter at aktien er blevet 4x så meget værd siden den blev introduceret på børsen for år tilbage. Nogle ville tro at det var for sent at komme ind. Jeg er da også et par procent i minus lige nu. Men jeg er sikker på, Facebook kun kommer til at blive mere værd i fremtiden.

Jeg forklarer hvorfor i de følgende 5 punkter:

Hvis du vil læse mere af, hvad jeg har skrevet, vil jeg anbefale min side om aktier for begyndere – ligesom min bog om annoncering på Facebook. Sidstnævnte jeg har skrevet da jeg professionelt arbejder med annoncering på Facebook. Derfor kender jeg også mediet fra en forretningsside, få danskere ved noget om.

Flere penge rykkes over i digital markedsføring

Virksomheder verden over kommer ikke til at bruge flere penge på offline annoncering herfra.

Med offline annoncering – annoncer i aviser, togstationer og radioreklamer – mister du muligheden for at spore, hvem der reagerer på dine budskaber, ligesom du ikke har mulighed for at vise flere annoncer til dem, der synes de oprindelige var interessante. Det sidste er hvad Facebook kalder for ’retargeting’, Google for ’remarketing’, og det er en af de mest afkastvenlige annonceringskanaler, du i dag kan poste penge i.

Med online annoncering kan du se, hvad der virker og føre flere penge ind i dette.

Du kan nøjes med at bruge dine midler, vor de giver bedst mening.

Det tjener virksomheden flere penge på. Og med mindre pengetanken er uendeligt stor, hvorfor så nogensinde bruge penge andre steder?

Facebook har det bedste værktøj

eye-1553789_640

Jeg arbejder professionelt med annoncer på tværs af medier og platforme og kan sige uden at blinke med øjnene, at Facebook har det bedste annonceværktøj.

Mulighederne for retargeting-kampagner, specifik målretning og de mange annoncemålsætninger med konverteringer direkte på det sociale medie er imponerende. Og mange af de velfungerende tiltag er sket inden for de sidste 6-12 måneder.

Udviklingen går imponerende hurtigt. Især hos Facebook.

Derfor regner jeg også med, at det sociale medie i løbet af de kommende år bliver endnu stærkere, tilbyder endnu flere annoncemuligheder, bliver bedre til at forstå hvem brugerne er – og det er alt sammen noget, der kommer os annoncører til gode og lader os tjene flere penge.

Herfra er regnestykket simpelt:

Når vi tjener flere penge, så er vi også villige til at bruge flere penge. Det kommer Facebook til gode. Og alle os der har investeret penge i Facebook.

Fornuftige opkøb med Instagram og Oculus

Facebook har også været dygtige til at købe andre virksomheder.

3 af de mest kendte er:

  • Oculust Rift, der er med på forefronten inden for virtual reality-bevægelsen. Sony, Microsoft og HTC er også blandt de virksomheder, der er langt fremme i opløbet.
  • WhatsApp, der har en kæmpe base af brugere i Asien g Afrika især
  • Og Instagam, der har udviklet sig til at være verdens andetstørste sociale netværk, kun overgået af.. ja, Facebook. Det er ligesom Google, der med Google og YouTube ejer verdens to største søgemaskiner.

Disse opkøb i sig selv er mange penge værd. De er selvstændige forretninger. Og de mindsker Facebooks risiko for at komme bagud i fremtiden. Det er risikominimering. Jeg tror på Facebooks evne til at spotte virksomheder og køber dem, inkorporere dem i deres økosystem og udvikle dem til at blive endnu større forretninger fremadrettet.

Tjener penge på mobilen

Facebook er lykkes med noget af det, så mange andre virksomheder gerne vil:

De tjener penge på de mobile brugere.

2/3 af Facebooks brugere besøger mediet med deres smartphone eller tablet. Det har været sværere at tjene penge på disse annoncer, fordi det var sværere at få brugeren til at udføre en given handling. Men det er alt sammen ved at ændre sig i takt med, at vi får stærkere mobiltelefoner og hurtigere internetforbindelser – samt, ikke mindst, at vi også nu skaber ”bløde konverteringer” på Facebook og ikke kun leder til direkte køb, hvor en mobiltelefon er lige så egnet.

Mobilen kommer til at overtage mere og mere i vores liv. Det er vigtigt at være på hold med de virksomheder, der faktisk magter at tjene penge på den.

Facebook tjener som en af få virksomheder styrtende med penge på de mobile brugere – og det bliver kun bedre herfra.

Får annoncerne udenfor Facebook

Det sidste punkt på min liste handler om, hvor Facebook viser deres annoncer.

Indtil nu har de været begrænset til at vise dem på Facebook. Men det er ved at ændre sig.

Når du annoncerer med Googles søgemaskine, kan du annoncere direkte i søgemaskinen – eller alle de virksomheder, der samarbejder med Google gennem deres Adsense-program.

Facebook er i gang med at lave noget lignende.

Som websiteejer får du i fremtiden mulighed for at vise annoncer fra Facebooks annoncører. Facebook har en unik mængde data om deres bruger, hvilket annoncørerne kan bruge til at vise målrettede annoncer og derved få højere afkast end ved at skyde med spredehagl.

Lige nu er annoncørerne begrænset til at vise annoncer på Facebook. Men når de udvider og lader websiteejere over hele verden vise deres annoncer, bliver de først vildt.

Jeg glæder mig som annoncør til at være med helt fremme, når det skifte sker – forhåbentligt snarere før end senere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.