Har du overvejet at gå i gang med et større malerprojekt, så er det selvfølgelig en beslutning, som kræver grundige overvejelser og forberedelse. Der findes en række valg, som har betydning for det samlede resultat, og malerarbejde er bestemt ikke bare venstrehåndsarbejde. Læs med her og få 7 gode råd med på vejen.
Et malerprojekt kan sagtens være en stor mundfuld, og det er ikke altid helt så let, som man måske har gået og forestillet sig. Hvilken type maling skal man vælge? Skal man sætte professionelle til det, eller har man egentlig selv evnerne til at kaste sig ud i det? Kan man få hjælp af venner og bekendte, som måske ved, hvad de laver? Det er altid en god idé at sætte sig ind i sagerne, og her får du 7 råd til, hvordan du kan komme godt i gang med dit malerprojekt.
Dæk tingene til
Rigtig mange har prøvet det, selvom de forsikrede sig selv om, at det ikke skulle ske, før de gik i gang. Man har måske været lidt hurtig, da man var ivrig efter at komme i gang, og så er områderne omkring ikke blevet dækket ordentligt til. Det resulterer alt for ofte i store pletter af maling på nogle ting, man bestemt ikke havde i sinde at male.
Gør derfor dig selv den store tjeneste at forberede dig i områderne omkring, hvor der skal males. Nogle ting kan højst sandsynligt flyttes, så de slet ikke kommer i farezonen, imens de lidt større ting bør dækkes grundigt til. Det samme gælder gulvet, hvis du fx skal male loft eller vægge. Aviser kan i nogle sammenhænge være nok, men sørg for at der ikke er sprækker eller huller, hvor malingen kan trænge igennem.
Vælg maling efter behov
Der findes rigtig mange forskellige typer af maling, og du kan vælge efter farve, kvalitet, prisklasse osv. Din maling skal tilpasses det projekt, du skal i gang med, og det behøver ikke altid være så kompliceret. Har du fx planlagt, at du vil male det gamle hønsehus eller en anden udendørs ting, så behøver du måske ikke vælge den dyreste maling. Skal du derimod male forsiden af huset eller et meget brugt rum i huset, så er det nok mere oplagt at vælge noget, hvor du er sikker på den høje kvalitet. Når du køber din maling, bør du tale med sælgerne, som kan hjælpe dig med dine behov, hvis du ikke selv er ekspert i forvejen.
Tal med fagfolk
Selvom det nogle gange er en fed fornemmelse, at man ved det hele selv, så må man nogle gange lægge sig fladt ned og spørge andre til råds. Det er ingen skam, at du måske ikke ved 100 procent, hvilken maling du skal bruge til din gavl eller dit loft. Fagfolk har masser af erfaring med lige præcis dine behov, og de vil kunne rådgive dig om, hvad du skal vælge.
Vælger du at tale med en professionel, kan du også bede om et uforpligtende tilbud på dit projekt. Hvis prisen ikke skræmmer dig, og du egentlig helst selv vil være fri for at male, så kan du overveje at tage imod sådan et tilbud. Det vil sikre sig, at kvaliteten er høj, og at resultatet dermed bliver derefter.
Du kan læse meget mere om forskellige typer af maling ved at klikke her. Du kan også få andre gode tips til, hvordan du håndterer dit malerprojekt, så det ender med en god oplevelse.
Kig ud i fremtiden
Når du vælger din maling, har du måske gjort dig nogle tanker om, hvilken farve og dermed hvilket udtryk dit hjem skal have. Selvom den skrigende orange måske er rigtig smart lige nu, så bør du gøre op med dig selv, om det også er den farve, du vil se på om fem år. Hvis det er tilfældet, skal du selvfølgelig vælge den.
Gør dig nogle tanker om, hvad du bedst vil trives med. Rigtig mange vælger at male hjemmet hvidt, fordi det giver rigtig meget lys, men det er selvfølgelig ikke den rigtige løsning for alle. Tag nogle snakke i hjemmet om, hvad I godt kunne tænke jer, og hvilken atmosfære I ønsker at frembringe.
Undgå ”helligdage”
Det er nemmere sagt end gjort, men det er noget af det mest irriterende, når man endelig er færdig med projektet, hvis man har glemt nogle områder. Tænk derfor over, hvordan du undgår at lave de store helligdage, der hvor de maler. Lav et system, som virker for dig, så du altid ved, hvor du er kommet til, og bevar så koncentrationen, når du er i gang. Det skal selvfølgelig også være hyggeligt at male, men du vil fortryde, hvis du ikke har gjort det ordentligt.
Er du alligevel kommet til at lave helligdage, så kan du altid dække dem til igen efterfølgende. Det kræver dog noget ekstra arbejde, fordi tingene skal dækkes til igen, og tørre-processen bliver fordoblet i et vist omfang.
Udnyt lyset
Selvom det ikke er alle, som foretrækker et lyst hjem, så kan langt størstedelen godt lide, når der kommer dagslys ind. Malingen kan sagtens gøre en forskel her, og selvfølgelig er hvid maling med til at lyse hjemmet op, så dagslyset virkelig får sin berettigelse.
Tænk over, hvilken farve der gør sig bedst i de forskellige rum. Hvis du har store vinduer eller døre, som giver meget lys, kan du vælge en farve, som får lyset til at gøre den størst mulige forskel.
Tag dig god tid
Alle ved, at det er rart at blive hurtigt færdigt, når man laver praktisk arbejde. Ikke desto mindre, så er det vigtigt, at du ikke ”japper” igennem, når du maler dit hjem. Hvis du skynder dig alt for meget, så falder kvaliteten formentlig også, og du vil senere opdage, at du har lavet nogle brølere. Kommer du først ind i en rytme, hvor du føler, du kan fortsætte, så er det selvfølgelig fint, men husk at holde dine pauser, så du ikke kører sur i det. Tænk desuden over, at du skal male i positioner, som ikke presser din krop for hårdt.