Badminton er en fantastisk sportsgren. Man behøver ikke at være mange til den, så har man en travl vennekreds kan man nøjes med at finde en enkelt der har tid. Ligeledes behøver man heller ikke meget plads. Holder man en lille havefest og får trangen til at bevæge sig, så kan man finde ketcherne frem og have det lidt sjovt i en lille krog.
Ligesom fodbold er badminton en rar sport fordi den er let at have med at gøre og kræver ikke så mange remedier for at få i gang. Dog er det stadig vigtigt at man har grejet i orden; men hvad betyder det præcist indenfor badminton?
Stil, kvalitet og brand
Der er en stor forskel mellem at spille badminton i haven også spille det som en fritidssport eller interesse. Din badmintonketcher er om noget det vigtige objekt i sådan en samtale. I haven kan du nøjes med den billige udgave der købes i en gennemsigtig plastikpakke fra legetøjsforretningerne, hvor det hele er lidt stift og forbindingen på håndtaget hurtigt løsnes og dingler.
Den slags billig badmintonketcher kan du ikke nøjes med hvis du virkelig vil spille. Der har du brug for en ketcher der siger noget. Det er en ketcher som du køber i en sportsforretning eller noget indenfor dette tema.
Her ligger forskellen. Den billige ketcher er designet til folk som vil underholdes. Legetøjsforretninger står for at underholde børnefamilier. Det er det behov som deres målgruppe og kundeforsamling kommer for at få fyldt.
I sportsforretninger der vil folk gerne dyrke sport, de vil bruge kroppen og de vil gerne kunne gøre dette uden at få skader. Det betyder at en ketcher fra en sportsforretning vil være mere behagelig i grebet og dens strenge vil have en bedre holdbarhed. Begge dele kan mærkes.
Fjerbold eller nylon?
Den sværere diskussion man kan have omkring badminton er faktisk bolden. Forskellen på de to boldtyper handler om kontrol og holdbarhed. Når man ser professionelle badmintonspillere gøre brug af den naturlige fjerbold, så skyldes det at de bedre kan kontrollere bolden.
Er man ny på markedet eller spiller for at spille frem for at konkurrere, så kan man sagtens undvære fjerbolden og gå til nylonbolden. Nylonbolden flyver anderledes end en fjerbold, men til gengæld har den også en bedre holdbarhed. Bedre holdbarhed er naturligvis lig med færre udgifter og mindre besvær; og man vil næppe mærke forskellen som nybegynder alligevel.