Sådan passer du godt på dine ansattes helbred

Sådan passer du godt på dine ansattes helbred

Det kan give gode resultater i virksomheden, hvis du forstår at passe godt på dine medarbejdere og deres helbred – dette er også kaldet ”sundhedsfremme”. Du skal huske, at dine ansatte bruger langt de fleste af deres vågne timer på arbejdspladsen, hvorfor det er vigtigt at berøre dette emne, også som leder.

Hvad end dine medarbejdere bruger mange timer på at sidde på en kontorstol eller udføre hårdt fysisk arbejde, kan det være en fordel at passe godt på dine ansattes fysiske helbred for at øge arbejdskvaliteten på arbejdspladsen. Flere og flere danskere har også svært ved at balancere familie- og karriereliv, der ofte fører til stress. Hvis du vil vide, hvilke tiltag du kan implementere på arbejdspladsen, kan du med fordel læse videre, hvor du vil få nogle gode råd til at imødekomme dine medarbejderes sundhed.

Madordning: Giv dine medarbejdere mulighed for sund kost

I en travl hverdag er det med al sandsynlighed ikke madpakken, der bliver opprioriteret hos dine ansatte. Nemme frokostløsninger er ofte lig med en madpakke, der ikke er nærende og giver ny energi til hjernen – noget der er særligt behov for på en travl arbejdsdag. Tilbyd dine ansatte at være med i en frokostordning, hvor du kontakter et udefrakommende firma, der kan levere frokost til jer hver dag med sund kost for øje. Hav også altid frisk frugt stående til fri afbenyttelse, så dine medarbejdere får lettere ved at tage det sunde valg.

Motionscenter på arbejdspladsen

Det ses hos flere og flere virksomheder: Det er blevet et krav til de ansatte, at de skal dyrke et bestemt antal timers motion om ugen. Invester i at opbygge et fitnesscenter på arbejdspladsen, og du vil med garanti kunne se en øget effektivitet samt et generelt bedre arbejdsmiljø. Dine ansatte vil muligvis ikke elske denne idé til en start, særligt hvis de ikke i forvejen er fysisk aktive i hverdagen. Hvis dine ansatte bruger mange timer siddende foran en computer, er dette et oplagt valg for dig og din virksomhed.

Undgå stress med kropsterapi

Hvis dine medarbejdere arbejder i et højt tempo og er fysisk aktive, kan kropsterapi til dine medarbejdere være vejen frem til en bedre arbejdsplads. Kropsterapi har nemlig fokus på kroppen og på, hvordan man oplever og mærker sin egen krop – dine ansatte vil altså lære, hvad kroppens signaler betyder, så man kan undgå stress, forandringer og udmattelse. Mange kropsterapeuter har mulighed for at besøge arbejdspladsen, så I ikke skal bevæge jer uden for virksomhedens vægge. Dine ansatte vil med garanti elske dig for dette initiativ, der i høj grad imødekommer dine ansatte og deres mentale helbred. Klik her og læs meget mere om, hvordan en kropsterapeut kan skabe en bedre arbejdsplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *